Velkommen til bloggen min

torsdag 23. juni 2011

Jeg elsker deg, takk for alt du er for meg, Sigmund!

 

bildeas

Bildet er tatt med iphone, og blomstene er enda vakrere i virkeligheten, og så fikk jeg dem av min elskede i dag

 

Vi har alle merkedager i livene vår. Jeg har ikke så mange. For noen år siden husket hverken Sigmund og jeg datoen for da vi møttes, men jeg lette ut fra kun at det var en fredag i januar og fant datoen. Den andre merkedagen er da vi giftet oss.

I dag er den store dagen, syns jeg, den tredje merkedagen,  det var da vi forlovet oss. Sankthansaften i 1988 forlovet vi oss ved Trollvann i Oslo. Bare én var sammen med oss da, og det var vår lille dachs Fidelio.

I dag, 23 år etter, fikk jeg blomstene på bildet fra Sigmund.  Jeg har lyst til å legge ut kjærlighets dikt, og jeg fikk lyst til å legge ut to.  Roy Croft sitt er fantastisk nydelig syns jeg. Det samme er Alf. A. Sæter sitt.  Halldis Moren Vesaas sitt “lyset” får jeg legge ut en annen gang.

JEG ELSKER DEG

Jeg elsker dig,
ikke kun for hvad du er,
men for hvad jeg er,
når jeg er sammen med dig.


Jeg elsker dig,
ikke blott for dét, du har gjort med dig selv,
men for det, du er i færd med at skabe af mig.


Jeg elsker dig
for den del av mig,
som du kalder frem;
jeg elsker dig,
fordi du rækker hånden
ind i mit overfyldte hjerte
og forbigår
alle de naragtige, svage ting,
som du ikke kan undgå
at ande derinde,
og fordi du fremdrager
i lyset
alle de smukke ejendele,
som ingen andre har ledt
grundig nok til at finde.


Jeg elsker dig, fordi du
hjælper mig med at bygge
at mit livs tømmer:
ikke en knejpe,
men en katedral;
at mit hverdagsarbeide:
ikke en anklage,
men en sang.


Jeg elsker dig,
fordi du har gjort
mere, end nogen troslære
kunne have gjort,
for at gøre mig god,
og mere, end nogen skæbne
kunne have gjort,
for at gøre mig lykkelig.


Du har gjort det
uden berøring,
uden et ord.
uden et tegn.


Du har gjort det
ved at være dig selv.
Måske dét er, hvad
det vil sige: at være en ven,
når alt kommer til alt

av Roy Croft

og

LÆRDOM

Å elska
er å vera stille
nesten heile tida
og ha varme hender.

Å elska
er ikkje å vakta,
men å sjå ein annan veg
til rett tid.

Snakk ikkje om ekstasen
når du meiner
kjærleiken.
Dei bur på kvar sin stad
og møtest
sjeldan.

Snakk heller
om å gå til fots
gjennom ti tusen kvardagar
og aldri halda opp
med å vera den rette.

Å elska
er å tenna lys
og tørka tårer,
natt og dag.

av Alf A. Sæter

 

Sig og kj

Sigmund og meg på den første konserten og akustiske testen i den nye operaen i Oslo i 2008

3 kommentarer:

  1. Sigmund Olafsentorsdag, juni 23, 2011

    Elsker deg også!

    SvarSlett
  2. Vakkert! Og fortsett og nyt hverandre. Klem

    SvarSlett
  3. Tusen takk, Sigrun, for varmende ord, ha en strålende sommer, klem fra kjersti

    SvarSlett